PILATES:

Pilates er et fantastisk system af spændende øvelser udviklet af Joseph Pilates gennem hele sin livsbane. Træningen kan udføres på gulvet med tyngdekraften som din modstand eller på maskiner med fjedermodstand. Fjedrene på maskinerne er en yderligere hjælp imod tyngdekraften, så man gradvist får øget sin egen kropsstyrke.
Pilates kan virke både udstrækkende og styrkende på én gang og øvelserne har et flow og en rytme som virker både afslappende og vitaliserende.

TRX:

TRX Slynge træning er din seje kamp mod tyngdekraften med støtte fra to brede bånd med håndtag. Det er udfordrende og sjovt og man bliver bomstærk i sin Core, ben og arme. TRX er udviklet af dee amerikanske Navy Seals som havde brug for et enkelt træningsystem, der kunne udføres hvorsomhelst man kunne finde en krog eller gren.

AIS STRETCH THERAPY:

Mobilitet og flexibilitet er meget vigtige komponenter i skadeforebyggelse og livskvalitet, og AIS Stretch Therapy – Active Isolated Stretching – er en super effektiv måde at øge sin fleksibilitet på. Stretch Therapy er specielt godt for meget usmidige kroppe, da strækket kun holdes i max 2 sekunder.
Jeg har taget flere kurser i AIS, Active Isolated Stretching hos Aaron Mattes i Florida, USA, som har udviklet behandlingsmetoden over de sidste 45 år.

FYSIURGISK MASSAGE:

Massage har mange fordele ud over at føles rart. Det er medicinsk dokumenteret, at massage udført korrekt har en positiv indvirkning ikke bare på de enkelte muskler eller bindevævet som behandles, men kroppen/psyken som helhed, via det centrale nervesystem.

Negative fysiske konsekvenser af fysisk/psykisk stress formindskes betragteligt ved jævnlige sessioner, og krop/psyke-balancen restitueres.
Ved berøring og nærvær udløses nemlig det vigtige hormon Oxytocin i menneskets hjerne, i Hypothalamus – det center der regulerer stress og antistress.
Herefter går hormonet til blodbanerne og påvirker vores centrale nervesystem, så vi spænder af og får ro – vi stresser af.

Desuden kan fokuseret og specifik massagebehandling løsne op for stramt bindevæv og tilføre blod og dermed næringsstoffer til overspændte muskler og væv.

Fysiurgisk massage er derfor langt mere end blot selvforkælelse.